top of page
bgImage

Vi skal være der, når du har brug for det

Når udfordringerne rammer den enkelte, vores børn eller vores ældre, skal vi sikre, at kommunen er det sikkerhedsnet, som der er behov for - det er i de situationer, vi har mest brug for en stærk skulder.

Egedal Kommune kan ikke leve med, at antallet af klagesager stadig ligger så højt og at vi stiller vores medmennesker i en situation, som de ikke kan håndtere. Vi skal sikre, at de, der har behovet, får det de har behov for og krav på.

Lad altid tvivlen komme de berørte til gode.

Ved at have fokus på den faglige rigtige vurdering - behov fremfor økonomi - er vi sikre på, at medarbejdertilfredshed, sygefravær og personaleskift vil forbedres kraftigt.


Bisidderordning: Vi vil arbejde for en uvildig bisidderordning, som kan sikre, at de svageste får den hjælp, de har behov for og krav på.


•Efterleve ankestyrelsens afgørelser: Egedal Kommune skal forpligtige sig til at efterleve ankestyrelsens anbefalinger, også bagudrettet, således at ingen skal kunne komme i klemme grundet en forkert sagsbehandling.


•Samtidighed i referater og mulighed for indsigelser: For at give mennesker med særlige behov den bedste retssikkerhed, skal der arbejdes på, at referater fra møder, telefonsamtaler m.m. udleveres til kommentering hos den pågældende eller dennes værge.


Væk fra skrivebordet: Vi vil arbejde for, at så megen tid bliver brugt hos de berørte og deres familier. Det er her virkeligheden er, og det er her, løsningerne skal findes.


Sorggrupper: Hver dag rammer sygdom, ulykke og død. Det kan være hårdt for de berørte, men ligeså hårdt for de pårørende. Vi vil sikre, at der er i Egedal er sorggrupper og samtaletilbud, der kan tage hånd om den sorg, og de mange spørgsmål der følger med.

bottom of page